Smartlog-bloggen tager sig en slapper, mens jeg tester min nye Wordpress-blog. Opdateringer sker fremover på http://larsgorzelak.wordpress.com/ , så hvis I vil være så venlige at justere eventuelle links. Og bær over med mig, hvis det sejler lidt rundt derinde, til jeg lige har fundet ud af hvordan og hvorledes. Tak til søs for hjælp med eksport af gamle indlæg og links.
News of your accomplishments has traveled far.
The winds of turmoil howl through our lands.
Those who stand to challenge evil are our only hope.
Only those who listen to the winds understand the debts our fallen heroes have paid to protect our people.
May a hero such as yourself live long to tell the tales of your adventures.
For only then will we remember just how much we have to be thankful for.
Our appreciation runs deep, Loremaster.
For the Horde!
Cairne Bloodhoof
***
I går aftes i Un'goro Crater blev min troldmand Midsomer kåret til "Loremaster", som er en meta-achievement, man opnår, når man løser et bestemt antal quests. Nærmere bestemt
550 quests i Eastern Kingdoms
685 i Kalimdor
595 i Outland
herunder 90 i Hellfire Peninsula
- 68 in Terokkar Forest
- 86 in Blade's Edge Mountains
- 54 in Zangarmarsh
- 87 in Nagrand
- 120 in Netherstorm
875 in Northrend
herunder 150 in Borean Tundra
- 100 in Zul'Drak
- 105 in Howling Fjord
- 100 in Storm Peaks
- 130 in Dragonblight
- 75 in Grizzly Hills
- 75 in Sholazar Basin
- 140 in Icecrown
... i alt 2.705 "quests" eller missioner. Min warlock blev født 3. december 2007, og det har således taget mig i alt 21 måneder at løse de 2.700 quests (ikke alle quests tæller med, så faktisk har jeg løst cirka 2.950 plus såkaldte "daily quests", for sidstnævntes vedkommende vistnok i omegnen af 800) - selvom jeg selvfølgelig ikke har arbejdet bevidst på at få achievementen hele tiden. Men de sidste 4 måneder har jeg stort set ikke lavet andet... i Warcraft-regi altså.
Loremaster-titlen er uden sammenligning den bedrift, jeg er mest stolt af i de næsten 2 år, jeg nu har spillet Warcraft - og formentlig den ene ting, jeg har præsteret, som jeg kan sige, at ikke voldsomt mange andre har præsteret. Questen, der indbragte mig titlen, var for øvrigt den i patch 3.2.0 tilkomne mount-quest "They Grow Up So Fast" -- så samtidig med "Loremaster of Kalimdor" og "The Loremaster"-achievements'ne fik jeg en tredje, "Ravasaur Mount".
Og nu vil jeg hente min nye tabard.
... som jeg lytter til:
Trentemøller, "Vamp". Jeg købte for nogen tid siden "The Last Resort"-pladen og har siden da mest hørt udvalgte numre fra den. Blandt andet "Vamp" - som på Youtube-videoen er tilsat utroligt velvalgte billeder af en dansende Bettie Page. Allerede første gang jeg hørte nummeret på CD, forstod jeg, at det var downright sjofelt - og det var, så omtrentligt, lige præcis det her, der løb igennem hovedet på mig imens:
Nick Cave, "More News From Nowhere". Bedste nummer fra "Dig Lazarus Dig"-albummet.
Robyn, "Konichiwa Bitches". Som faktisk er bedre i Trentemøller-remixet.
Venstres Britta Schall Holberg kritiserer i en mail til Ritzau statsministerens nedsættelse af et burkaudvalg som useriøs: "Mens hundredvis af mennesker bliver arbejdsløse. Mens mange landbrugsbedrifter og andre virksomheder i den grad er på knæene og fra dag til dag søger at overleve. Mens de unge ikke kan få praktikplads og alt for få får en uddannelse. Mens regeringen tager tilløb til en finanslov, der for første gang udviser et underskud, næsten af den størrelse, der fik Anker Jørgensens regering til at kollapse i 82, nedsætter regeringen en 'burkakommission'." Mere her.
Jamen det er da godt, at man allerede fra starten bevarer fokus på det allervæsentligste i forbindelse med det forestående klimatopmøde. S og SF vil, skriver Jyllands-Posten, have deltagerne til at skrive under på et ”etisk kodeks”, som opfordrer dem til ikke at gøre brug af Københavns muligheder for købesex under konferencens varighed. Hvorfor det lige er købesex, deltagerne skal afsværge – og ikke chokolade, satandyrkelse, hash og alkohol – ligger hen i det uvisse. Vi taler om voksne mennesker, der kommer for at diskutere klimaproblemer. Af alle S og SF’s latterlige antisexforslag – og der er mange – er det her måske det latterligste overhovedet. Susanne Møller fra Sexarbejdernes Interesseorganisation påpeger – og jeg synes, det er en tanke værd – at for deltagerne på klimakonferencen vil kampagnen ”få Danmark til at fremstå som en nation, hvor dagsordenen bliver sat af storbytosser, der har mistet forbindelsen til virkeligheden”. Mere her.
Og her er en positiv historie om, hvordan man løser problemer i det virkelige liv: En elev på Teknisk Skole i Rødovre har skrevet til Bertel Haarder og bedt om, at man – han – forbyder ”pornografisk materiale” på undervisningsinstitutioner. Det kræver måske en præcisering: Med ”pornografisk materiale” mente eleven – og DR, som af ukendte årsager vælger at bruge plads på historien her – en reklameplakat med en halvt påklædt kvinde. (Som man skal være borderline Amish eller bare ikke have adgang til en ordbog for at opfatte som pornografi.) Plakaten hænger på væggen i et værksted, hvor eleverne henter søm.
DR skriver – og overfor dette eksempel på fleksibilitet og problemløsning med lykkelig udgang bedes især danske politikere spidse øren – at: ”Der er nu blevet lavet en aftale, så den pågældende elev får sine søm og skruer uden at skulle i nærheden af de letpåklædte damer.” Voila, mine damer og herrer – sværere er det ikke.
Yes!
Pissesureuge er over os – læs nærmere om regler m.v. her – og Christ hvor irriterende, at vi nu skal til det igen. For mit vedkommende kunne den sådan set være startet for en rum tid siden, eftersom jeg i en række af mine seneste indlæg har været lidt over middeltvær. Men ikke, naturligvis, uden grund. Primært giver jeg andre skylden.
Jeg er, som folk, der kender mig vil vide, af natur en stoisk type og har i og for sig ikke for vane at gå rundt og hæve stemmen. Men én ting frustrerer mig nærmest dagligt – og da der på tidspunktet, hvor det sker, almindeligvis ikke er andre i nærheden, hæver jeg i stedet stemmen over for radioen. Ganske bogstaveligt. Hvorefter jeg besinder mig og slukker.
Det sker uvægerligt sådan cirka lige efter, at jeg er stået op, i tidsrummet fra klokken halv syv til kvart i otte hver morgen, når jeg tænder for P1. Grunden til, at jeg tænder – altså i den elektriske forstand af ordet – er for at få nyheder, og især for at få politisk stof. Jeg er afhængig af sidstnævnte – ikke fordi jeg ved noget om det, eller fordi jeg har i sinde at bruge det lidt, jeg ved, til noget. Men fordi jeg er mig – og fordi det er min vane.
Men forholdsvis ofte hænder det, at jeg i stedet for politik er så uheldig at droppe ind i et kulturelt indslag. Og, hvis det er en virkelig Tycho Brahe-dag: i en reportage. Reportage-formen, er jeg overbevist om, stammer direkte fra helvede, udtænkt af Satan eller én af hans teletubbies. Den er noget af det mest enerverende, jeg overhovedet kan forestille mig - bortset fra royale events. Og fra journalister, der omtaler 20-år-gamle begivenheder i nutid: "Hvad gør du så der?"
Lad mig sætte scenen på autentisk reportage-vis: En mand eller kvinde med den dér inciterende, billed-fremmanende stemmeføring forsøger at beskrive stemningen ved en Oscaruddeling, en kunstudstilling, en whatever, og hans eller hendes platituder afbrydes af skramlen i baggrunden (som akkompagnerer skramlet i forgrunden), samples fra ”Cats”-opførelse nummer 1.702, eller – det værste – den frygtede relevans-bid, interviewet, hvor vi skal høre, hvorfor lige præcis denne hiphopfortolkning af ”Den røde pimpernel” eller anime-version af ”Huset på Christianshavn” kan redde hr. og fru Danmark fra dagligdagens ”Vild med dans”-sump og forgylde tilværelsen med eksistentialisme-sexet overvejelse af vores allesammens rolle i universet, hjælpe os til at forstå andre kulturer, og bare generelt sige os en hel masse, vi véd i forvejen: nemlig fordi P1 repeterer det hver eneste morgen lige efter den obligatoriske påmindelse fra The Central Scrutinizer om, hvor meget vi hver især koster samfundet at have gående, fordi vi tillader os at ryge, drikke og generelt udvise livstegn.
Det absolut værste er, hvis jeg er så uheldig at falde ind i en filmanmeldelse; karakteristisk for sidstnævnte er, at der grundet en sær synkronicitet altid lige er premiere på en ny Eastwood, en ny Shyamalaylalalalyan, en ny Stone, en ny Scorsese – du ved, ham dér, der vistnok engang lavede en god film – eller en ny [indsæt selv gabende kedsommelig, men åh-så-vedkommende instruktør], men at det dybest set ikke kommer sagen ved, hvad der anmeldes; for beklageligvis har anmelderen forvekslet sit job med stillingen som oplevelsesøkonomisk følelsespræst, så han skal nok vide på morgenforførende facon at dysse os alle tilbage i den søvn, vi just, og ikke uden gryende fortrydelse, er udtrådt af.
Ikke én original tanke, ikke én personlig, ikke én, der antyder, at anmelderen har set film fra før i år, eller i det hele taget én, som er værd at stå op for: bare reportage, nærvær, aktualitet, føleri til sanseligheden strutter ud af ørerne og man vil save sin højre arm af for en direct-to-video-ligegyldighed om en nazikaptajn med varulvetilbøjeligheder eller Shannon Tweed i ”Fatal/Basic/Deadly whatever part VIII”.
Tak for opmærksomheden, mere pissesurt følger i løbet af ugen.
During the past two weeks I have spent a total of 4 hours waiting in front of instances due to the "in-built game stability" mechanism that lets itself be known through the much-hated message "Additional instances cannot be launched, please try again later". I have been able to enter an instance in approx. 1 out of 20 cases, and only when attempting very early in the morning. In two cases I have waited respectively 1 and 1½ hours in front of a portal - and still did not gain access. Please, Blizzard, for the love of God do something about this. It's driving me nuts. Sincerely, Midsomer of Outland.
Indslag om Kulturhistorisk Museum Randers' særudstilling om Richard Nissen, FORM, i aftenens udgave af "Hvad er det værd?" på DR1 kl. 19.30.
Nå. Var knap nok blevet færdig med at skrive nedenstående, før jeg opdagede, at det alt sammen nu er yesterday’s news. Udmeldinger trækkes tilbage hurtigere, end politikere hopper fra parti til parti. Og det er ellers hurtigt.
***
De Konservative har fået sommerkuller og er fremme, via Khader, med et forslag om et totalforbud mod brug af burka. Anledningen er formentlig, at der ikke rigtigt er kommet noget – herunder noget værdipolitisk – fra den nye statsminister siden indtrædelsen; og udmeldingen skal således nok ses i samme lys som Pia Kjærsgaards frustrerede udfald mod alt det i dansk kulturliv, der volder hende hovedpine: nemlig som et desperat forsøg på at lancere et eller andet udansk at være imod.
Det er ikke – selvom politikere ofte hævder det modsatte – værdierne og værdipolitikken, der sikrer sammenhængskraften i Danmark. Jeg har personligt ikke mange værdier til fælles med eksempelvis Charlotte Dyremose, som jeg i går hørte i et debatprogram om forkyndelse i folkeskolen. Jeg mener ikke, at religiøs indoktrinering af umyndige mennesker er værdifuld – helt uanset, hvilken religion indoktrineringen har rod i, og hvor mange års tradition, der er for at gøre det. Det er ikke pga. min bibellæsning, salmesang eller udenadslære af fadervor, at jeg i dag kan finde ud af at opføre mig ordentligt. Det er takket være mine forældre.
Jeg er ikke, i kraft af mine divergerende værdier, en spor dårligere dansker end Dyremose – selvom det tilfældigvis er (bl.a.) hende, der dikterer værdi-dagsordenen – ligesom hun heller ikke er dårligere end mig. Det er ikke værdierne, men sproget, loven, geografien og selvfølgelig et væld af bevidste og ubevidste kulturelle input, jeg har tilfælles med Dyremose – og mine værdier kommer i øvrigt kun mig og Vorherre ved, ikke offentligheden.
Derimod er det værdierne, der sikrer sammenhængskraften i VKO – eller rettere den fortsatte formulering af ikke-værdier, anti-værdier, uværdier. Primært, indtil nu i al fald, courtesy of Dansk Folkeparti. Og det er trist, eftersom oppositionen i forvejen fungerer som én stor forbuds-genererende maskine, helt uden hjælp fra regeringen.
V har indtil videre skudt forslaget ned, og man kan kun håbe, at de holder fast heri. Det er, sådan set, rigeligt, at politikere vil bestemme vores private kost- og rygevaner; vil sygeliggøre overvægtige; at de vil belære os om rigtige og forkerte politiske holdninger via propagandavideoer forklædt som informationsvideoer umiddelbart før en folkeafstemning; at de vil definere ægte og uægte seksualitet for os – som en række pinlige sager, i hvilke medierne har været de pinligste aktører af alle, har vist; at de endvidere vil bestemme dansk og udansk kultur indenfor rammerne af dansk kultur – via elitære kanoner og det, der er værre; og at de i det hele taget opfører sig som om, deres geschæft ikke var politik men mentalhygiejne – formuleringen af én fælles livsstil, som rummer betydelig mere stil end liv.
Det er alt sammen, så helt og bestemt, rigeligt – uden, altså, at de også skal bestemme, hvilket tøj vi må have på.
Optagelser til Paul Masson-reklame fra 1978. En bedugget Orson Welles kæmper med materialet - og hvis noget ku få mig til at drikke champagne, så var det da det her:
Den færdige, og knap så fængende, reklame:
En velmenende veninde har lånt mig en japansk anime-tegnefilm, "Chihiro og heksene" - skønt jeg, som hun udmærket er klar over, ikke kan udstå anime. Alligevel fik hun mig på en eller anden måde overbevist om, at det her var noget helt andet -- og på et tidspunkt kom jeg til at foreslå en slags byttehandel, nemlig at jeg ville se tegnefilmen, hvis hun ville se "Spise med Price". Det gjorde hun - og hun så også alle de kommende udsendelser. Så nu er jeg jo næsten forpligtet.
Men altså... det holder hårdt. For "Chihiro..." er lige præcis det, jeg har i tankerne, når jeg hører ordet anime. Den varer 2 timer, og jeg er halvvejs. For indeværende har jeg ingen som helst anelse om, hvad der foregår. Filmen starter med Chihiro og hendes forældre på vej til den nye by, som de har købt hus i. På vejen kommer faren på den forholdsvis underlige idé, at han partout vil stå ud af bilen og gå hele vejen igennem en fuldkommen ligegyldig tunnel, som viser sig at føre til en slags magisk forlystelsespark. Chihiros forældre forvandles til grise, og pigen selv får et nyt navn og søger arbejde hos en gammel, gråhåret dame med en gigantisk næse, der forvandler sig til en fugl og flyver ud af vinduet. Damen driver en badeanstalt, og i den sidste scene, jeg så, før min finger ved et ulykkestilfælde strejfede OFF-knappen, har badet netop haft besøg af en "stinkgud", dvs. en guddommelig klump lort, som, da han først er kommet i badet, og Chihiro har hevet en cykel ud af ham, viser sig at være en luftgud, der åbenbart - forstår vi på den gamle dames opførsel - betaler topdollar for god service.
Mere om "Chihiro..." her.
Mere Brorson: De otte knippelslag, som den ubevæbnede demonstrant Christina Søndergaard modtog fra en betjent under rydningen af Brorsons Kirke - heriblandt flere, mens hun forsøgte at flygte (og dermed flytte sig, sådan som betjenten i udgangspunktet havde bedt hende om) - får i dag Anders Samuelsen til at kritisere justitsministeren og varsle "et mistillidsvotum, så snart Folketinget samles igen i oktober". Samuelsen kalder episoden for "simpelthen kvalmende" og upassende for en retsstat. Mere her.
Logikken i mange af læserkommentarerne under Jyllands-Postens indlæg er i øvrigt helt umisforståelig: Hvis man ikke vil høre, så må man tage konsekvensen - uanset hvordan sidstnævnte så står mål med forbrydelsen. Så tænk lige over det, næste gang du går over for rødt. Eller fusker med boligstøtten. Eller får rod i bilagene.
Til Peter, som har lagt en kommentar her: Min skov-CD bærer den prægtige titel "Nature Sounds from Scandinavia: An Evening in the Forest" og er udgivet af afstressnings-mastodonten Fønix Musik. Der er godt 65 minutters skovlyd på CD'en, som kan bestilles her - via Fønix' hjemmeside:
"Regndråbernes stille dryp, aftenfuglenes smukke sang, vindens blide og beroligende susen i trætoppene. Aftenstemning fra en sommerdag i de uendelige norske skove."
79 bobs, men det er altså også en skov-CD i særklasse efter min vurdering.
Og Peter: Jeg har haft en del fornøjelse ud af det lille program "Atmosphere Ambient Soundscape Generator", som laver f.eks. "Rain on Roof"-, "Woodland"- og "Light Wind"-lyde i baggrunden, mens du arbejder på din PC. Man starter programmet og sætter flueben ved de lyde, man gerne vil høre. Du kan hente programmet på denne side, scroll ned til "Download Atmosphere Lite". Jeg har lige geninstalleret det og tror ikke, der er nogen prøvetidsbegrænsning på -- men er ikke 100% sikker.
